Egenproduktion af genbrugsplastEgenproduktion af genbrugsplast
Bestil før kl. 14.00 - så sender vi i dagBestil før kl. 14.00 - så sender vi i dag
Lagerførende på varer til akutopgaverLagerførende på varer til akutopgaver
Gratis beregning og dimensioneringGratis beregning og dimensionering

Jobopslag: Ekstern salgskonsulent - produkter til trykrør og vandforsyning (hele Danmark)

Er du en relationsskabende sælger med teknisk forståelse og lyst til at være på farten? Så har vi en spændende mulighed i Lauridsen Handel & Import A/S.
Arbejdssted: Hele Danmark
Send ansøgning til: dl@lhi.dk

Om jobbet

Som ekstern salgskonsulent bliver du vores ansigt udadtil hos forsyninger og samarbejdspartnere i hele landet. Du får en central rolle i at udvikle salget af vores produkter til trykrør og vandforsyning - fx Hymax Grip, anboringsværktøjer, samt øvrige værktøjer og løsninger til forsyningsarbejde.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Besøge og rådgive forsyninger og entreprenører om produkter og anvendelse i praksis
  • Opsøge nye kunder og projekter og følge dem til dørs fra behov til løsning
  • Skabe mersalg hos eksisterende kunder via løbende dialog, produktindsigt og synlighed
  • Introducere og demonstrere produkter - både hos kunder og evt. i samarbejde med grossister/partnere
  • Sikre struktur i salgsarbejdet med opfølgning, pipeline og dokumentation i hverdagen
  • Samarbejde tæt med interne kolleger om tilbud, support og produktspørgsmål

Vi giver dig de bedst mulige forudsætninger for en god start og tilrettelægger et introforløb, der klæder dig på til rollen, produkterne og kundetyperne.

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Trives i en udkørende salgsrolle og kan planlægge din hverdag selvstændigt
  • Er relationsstærk og god til at skabe tillid hos tekniske beslutningstagere
  • Har teknisk snilde og interesse for produkter til vandforsyning/trykrør (erfaring er en fordel, men ikke et krav)
  • Arbejder struktureret, følger op og har et godt overblik
  • Kommunikerer klart - både mundtligt og skriftligt
  • Har kørekort og er indstillet på at dække hele Danmark

Det vigtigste er dog, at du har gå-på-mod og passer ind i teamet. Vi har gode erfaringer med at lære folk op - også hvis din baggrund ikke er “klassisk” i branchen.

Vi tilbyder:

  • En spændende og selvstændig rolle med stor kontaktflade
  • Et stærkt sortiment inden for vandforsyning og trykrør
  • Grundig oplæring og løbende sparring med erfarne kolleger
  • Uformel omgangstone og en hverdag med frihed under ansvar
  • Mulighed for at blive en del af en større nordisk koncern med fokus på bæredygtighed og innovation
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage (når du ikke er på kundebesøg)

Løsninger til hele branchen

Herunder kan du se vores sortiment inden for vandforsyning og trykrør, som du kommer til at arbejde med. 

Mekaniske koblinger

Anboring

Muffer, klemmer og flanger

Ventiler

Murgennemføring

Værktøjer og maskiner 

Om os

Lauridsen Handel & Import A/S er en af Danmarks førende leverandører inden for vand- og spildevand. Vi leverer løsninger til forsyninger, rådgivere og entreprenører – ofte gennem samarbejde med grossister og andre partnere. Vores produkter er typisk “usynlige” for slutbrugeren, men helt afgørende for drift og infrastruktur.

I 2024 blev Lauridsen en del af Uniwater-koncernen, en af Nordens førende grupper inden for vandinfrastruktur. Uniwater består af 18 specialiserede datterselskaber og arbejder målrettet med bæredygtighed.

Ansøgningsfrist

Vi behandler løbende ansøgninger og stopper først søgningen når den rigtige kandidat er ansat. Har du spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte undertegnede. Ansøgningen sendes ligeledes til undertegnede (dl@lhi.dk).

Kontaktperson

Intern salgsleder

Daniel Blicher Lauridsen
Daniel Blicher Lauridsen

Salgs- og marketingchef